Generelt

Opnå velvære og bliv opfrisket med grøn te

Grøn te er blevet drukket i Japan og Kina i 5000 år, men er nu ved at blive mere og mere populært i den vestlige verden. I modsætning til sort te bliver den ikke gæret. Derfor beholder den sin grønne farve og har en lettere smag end den sorte te. Koffeinindholdet er også lavere i den grønne te end i sorte te og kaffe.

Grøn te kan ikke kun drikkes, men findes nu også i chokolade, is og kosmetik.

Antioxidanter

Grøn te indeholder catechiner, som er antioxidante stoffer. De kan ødelægge frie radikaler. Frie radikaler er molekyler, som ødelægger kroppens celler, hvilket gør den mere udsat for forskellige sygdomme og lidelser. En undersøgelse har vist, at hvis man drikker to kopper grøn te om dagen, får man lige så mange antioxidanter, som man kan få gennem fem portioner frugter og grøntsager.

Kilde: helsenyt.com

Forskellige varianter for enhver smag

Måske foretrækker du den klassiske smag af den grønne te uden tilsatte smagsstoffer. Men er du fx glad for Earl Grey eller julete, har du også mulighed for at vælge den som grøn te variant. Man kan endda få grønne teer, der smager af desserter, fx med karamelsmag eller vanilje, eller som Chai-te. Eller forskellige frugtsammensætninger, alt afhængig af, hvad du har mest lyst til. Men er du derimod mest til koffeinfri te, kan du også få grønne teer uden koffein.