Generelt

Ny nordisk mad

Tidligere har der været stor fokus på og interesse for mad fra andre lande. Men i de seneste år er der opstået en voksende interesse for ny nordisk mad og de unikke muligheder, der er i det nordiske køkken. Ved at spise mad, der er dyrket i norden, får man frisk, lokalt produceret mad, der har haft gode vækstbetingelser i det nordiske klima. Dermed får man nemt mad, der passer til sæsonen og smager godt og friskt. Årstidernes skifte skaber inspiration til opskrifterne. Nye og moderne opskrifter har gjort det nordiske køkken populært.

Inspiration fra udlandet – men nordiske råvarer

Ny nordisk mad kan også være inspireret af retter fra andre lande. Men her bliver andre landes råvarer erstattet med nordiske råvarer. Hvor traditionel nordisk mad var mere mild, er man i det nye nordiske køkken ikke bange for at bruge krydderier. Det gør retterne mere interessante – også for os, som er blevet vandt til stærke udenlandsk inspirerede retter og ikke har lyst til at undvære krydderier.

Ny nordisk mad er både velsmagende og sund

Der er samtidig fokus på, at ny nordisk mad skal være sund og fedtfattig. Får man gode og interessante smagsoplevelser med velsmagende krydderier og krydderurter, kan maden sagtens være sund og alligevel smage godt. Når de 5 smage: salt, surt, sødt, bittert og umami er tilstede ved et måltid, får man også mindre behov for sødt og fedt til dessert bagefter.