Juice

Kickstart din sunde livsstil med en juicer

Frugter og grøntsager er både sunde og velsmagende. Du vil sikkert gerne spise mere frugt og grønt. Men du har måske svært ved at tage dig sammen og huske på det i løbet af hverdagen. Eller du har måske et kræsent barn, du ikke kan få overtalt, og som foretrækker sodavand og søde sager. Men med en juicer er det meget nemmere at komme i gang med at spise sundt. Der findes mange variationsmuligheder og et kæmpe udvalg af opskrifter på juice med forskellige ingredienser. Så hvad enten du er til søde juice, der tilfredsstiller din søde tand, eller krydrede grøntsagssafter, kan du nemt finde gode opskrifter, som du kan gøre til en del af din hverdag.

Forskellige slags juicere

Der er mange forskellige slags juicere. Foretrækker du, at din juice ser pænere ud og ikke skummer, vil du blive glad for en slowjuicer. Frugt- og grøntsagssaften bliver udnyttet bedre og er mere nærende. Hvis du synes, at du får for meget frugtkød med i din juice, giver nogle slowjuicere mulighed for at regulere mængden. Slowjuicere larmer heller ikke så meget pga. de langsomme omdrejninger. Hvis du derimod ikke vil bruge tid på at skære frugterne og grøntsagerne ud, inden du kommer dem i juiceren, kan en centrifugal juicer være en god idé.