Oplev Jespers julebuffet

ec3db0082df01c3e81584d04ee44408be273e5d210b3114693f5_640_christmas-dinner-1

Efteråret er langt, mørkt og koldt, og netop derfor er det tid til at forkæle dine medarbejdere med en lækker julebuffet. Gør julefrokosten til noget særligt i år og bestil den luksuriøse julebuffet fra Jespers Torvekøkken, som tilbyder københavnsk catering i verdensklasse.


En julebuffet der giver god stemning

 

Efter 25 års erfaring med catering i København, ved de kreative kokke hos Jespers Torvekøkken, præcis hvad der skal til for at gøre din julefrokost til noget helt særligt. Derfor er den populære julebuffet et valg, som du helt sikkert ikke kommer til at fortryde. Buffeten indeholder alt, hvad der forventes af en klassisk julefrokost, og dine medarbejdere kan vælge mellem alt lige fra sild til flæskesteg og frikadeller. Derudover kan der ved bestillingen laves tilkøb, hvis du ønsker yderlige retter i buffeten, eller hvis enkelte af dine medarbejdere skulle have særlige behov. Den lækre julebuffet kan både serveres som frokost eller til aften og passer perfekt til både vin, øl og snaps.

Få overskud til at underholde

Alle, som har prøvet at være vært for et større selskab, ved, at det kan kræve enorme mængder af energi at planlægge, tilberede og servere en god julefrokost. Hos Jespers Torvekøkken sørger det professionelle personale for det hele, og du kan altid bestille yderligere hjælp til servering af drikkevarer eller lignende. På den måde kan du selv nyde julebuffeten og være en del af selskabet sammen med dine medarbejdere. Du kan også sagtens drikke en snaps eller to, da personalet også med glæde tager opvasken efter gildet.
Sikke en lettelse. Nu kan du bruge alt din energi på at planlægge noget god underholdning til dine medarbejdere og selv nyde festen. Hvem ville ikke nyde at være den perfekte vært – helt uden at røre en finger? 

top

Kickstart din sunde livsstil med en juicer

Frugter og grøntsager er både sunde og velsmagende. Du vil sikkert gerne spise mere frugt og grønt. Men du har måske svært ved at tage dig sammen og huske på det i løbet af hverdagen. Eller du har måske et kræsent barn, du ikke kan få overtalt, og som foretrækker sodavand og søde sager. Men med en juicer er det meget nemmere at komme i gang med at spise sundt. Der findes mange variationsmuligheder og et kæmpe udvalg af opskrifter på juice med forskellige ingredienser. Så hvad enten du er til søde juice, der tilfredsstiller din søde tand, eller krydrede grøntsagssafter, kan du nemt finde gode opskrifter, som du kan gøre til en del af din hverdag.

Forskellige slags juicere

Der er mange forskellige slags juicere. Foretrækker du, at din juice ser pænere ud og ikke skummer, vil du blive glad for en slowjuicer. Frugt- og grøntsagssaften bliver udnyttet bedre og er mere nærende. Hvis du synes, at du får for meget frugtkød med i din juice, giver nogle slowjuicere mulighed for at regulere mængden. Slowjuicere larmer heller ikke så meget pga. de langsomme omdrejninger. Hvis du derimod ikke vil bruge tid på at skære frugterne og grøntsagerne ud, inden du kommer dem i juiceren, kan en centrifugal juicer være en god idé.

top

Ny nordisk mad

Tidligere har der været stor fokus på og interesse for mad fra andre lande. Men i de seneste år er der opstået en voksende interesse for ny nordisk mad og de unikke muligheder, der er i det nordiske køkken. Ved at spise mad, der er dyrket i norden, får man frisk, lokalt produceret mad, der har haft gode vækstbetingelser i det nordiske klima. Dermed får man nemt mad, der passer til sæsonen og smager godt og friskt. Årstidernes skifte skaber inspiration til opskrifterne. Nye og moderne opskrifter har gjort det nordiske køkken populært.

Inspiration fra udlandet – men nordiske råvarer

Ny nordisk mad kan også være inspireret af retter fra andre lande. Men her bliver andre landes råvarer erstattet med nordiske råvarer. Hvor traditionel nordisk mad var mere mild, er man i det nye nordiske køkken ikke bange for at bruge krydderier. Det gør retterne mere interessante – også for os, som er blevet vandt til stærke udenlandsk inspirerede retter og ikke har lyst til at undvære krydderier.

Ny nordisk mad er både velsmagende og sund

Der er samtidig fokus på, at ny nordisk mad skal være sund og fedtfattig. Får man gode og interessante smagsoplevelser med velsmagende krydderier og krydderurter, kan maden sagtens være sund og alligevel smage godt. Når de 5 smage: salt, surt, sødt, bittert og umami er tilstede ved et måltid, får man også mindre behov for sødt og fedt til dessert bagefter.

top

Nyd sommeren med juice, smoothies og slushice

Har du lyst til en forfriskende og sødlig drik, men vil gerne undgå det sukker, der findes i sodavand? Er du lækkersulten, men foretrækker en sundere løsning? Så er juice en rigtig god idé. De kan både købes og laves i forskellige varianter, afhængig af hvilke frugter du foretrækker. Synes du, at mange juicer er for søde, så prøv en af de mange grøntsagsjuicer.

Smoothies

Kan du lide milkshakes, men vil gerne have en sundere drik, vil du blive glad for smoothies. Det er en kold drik, der består af frugter og yoghurt tilføjet isterninger. Det er også muligt at bruge skyr i stedet for yoghurt, hvis du ønsker en fedtfattig smoothie. Er du ikke til yoghurt eller skyr, og vil du gerne have en masse vitaminer, kan du tilsætte grøntsager. Så bliver din smoothie heller ikke så sød. Ingefær eller mynte bruges også tit i smoothies for give smagen et ekstra pift.

Slushice i stedet for is

Har du det varmt og har du lyst til is? Kunne du tænke dig en kold drik med en tyndere og lettere konsistens end en smoothie? Så prøv at lave en slushice. Så får du en juice, der minder om is. Du kan vælge de frugter, du foretrækker og sammen med blendede isterninger opnå en meget frisk og velsmagende sommerdrik, der er sundere end en sodavand eller is.

top

Chokoladekage

Chokoladekage er en sand klassiker, som enhver chokoladefan har svært ved at sige nej til. Chokoladekager kan indgå som en del af forskellige desserter, der kan tilpasses og varieres i det uendelige, så der er masser af spændende og lækre muligheder til de chokoladeglade. Der findes forskellige varianter af chokoladekager, både den klassiske chokoladekage og den noget tungere, men rigtig lækre browniekage.

Frugter eller is til chokoladekagen?

En chokoladekage smager både rigtig godt som den er, men kan også kombineres med bær. Er du mest til det søde, kan kagen serveres med hindbær. Skal det være mere syrligt, er brombær og jordbær rigtig gode og tilføjer lidt kontrast og lethed til den søde kage. Er du derimod rigtig lækkersulten, har du måske lyst til is. Her kan du vælge en flødeis alt efter smag og behag. Vaniljeis er altid en klassiker og passer til alt. Men jordbæris eller appelsinis, evt. med chilismag, vil også passe rigtig godt til.

Skal det samtidig være sprødt?

Kan du ikke få nok af chokoladekage og ønsker du at prøve andre varianter, gerne noget der knaser? Så vil kiksekage helt klart være noget for dig og din søde tand. Dine børn vil sikkert elske den. Da kiksekager ikke bages er det vigtigt at de æg, der anvendes er pasteuriserede, så man undgår salmonella.

Chokoladekage på en ny måde

Mange chokoladeelskere vil nok mene, at man aldrig kan blive træt af chokoladekage. Men ønsker du alligevel at prøve chokoladekage på en ny måde, er kager med hvid chokolade og lakrids en ny måde at nyde chokoladekagen på. Den hvide chokolade er mere mild i smagen end mælkechokolade eller mørk chokolade, og kan hurtigt blive ret sød. Dette er ikke nødvendigvis en ulempe, men ønsker du at pifte smagen op, kan du prøve en hvid chokoladekage med lakrids. En anden lækker mulighed er at servere lakridsis sammen med kagen. Det frisker også op og tilføjer en kontrast til den søde kage.

top

Opnå velvære og bliv opfrisket med grøn te

Grøn te er blevet drukket i Japan og Kina i 5000 år, men er nu ved at blive mere og mere populært i den vestlige verden. I modsætning til sort te bliver den ikke gæret. Derfor beholder den sin grønne farve og har en lettere smag end den sorte te. Koffeinindholdet er også lavere i den grønne te end i sorte te og kaffe.

Grøn te kan ikke kun drikkes, men findes nu også i chokolade, is og kosmetik.

Antioxidanter

Grøn te indeholder catechiner, som er antioxidante stoffer. De kan ødelægge frie radikaler. Frie radikaler er molekyler, som ødelægger kroppens celler, hvilket gør den mere udsat for forskellige sygdomme og lidelser. En undersøgelse har vist, at hvis man drikker to kopper grøn te om dagen, får man lige så mange antioxidanter, som man kan få gennem fem portioner frugter og grøntsager.

Kilde: helsenyt.com

Forskellige varianter for enhver smag

Måske foretrækker du den klassiske smag af den grønne te uden tilsatte smagsstoffer. Men er du fx glad for Earl Grey eller julete, har du også mulighed for at vælge den som grøn te variant. Man kan endda få grønne teer, der smager af desserter, fx med karamelsmag eller vanilje, eller som Chai-te. Eller forskellige frugtsammensætninger, alt afhængig af, hvad du har mest lyst til. Men er du derimod mest til koffeinfri te, kan du også få grønne teer uden koffein.

top